Magisk magnetisme

Kompas og magnetisme – hvordan hænger det sammen? Vi laver forsøg med magneter og forstår med hoved og krop, hvordan et kompas virker. Udenfor hører vi spændende historier om, hvad man indtil for nylig lavede ved det Magnetiske Observatorium i Rude Skov (det, der nu er naturskolens område), og eleverne løser en lille opgave/gåde vha. et kompas og nogle poster ude i skoven.
Om aktiviteten

Sted:

Rude Skov Naturskole

Målgruppe:

3. klasse, 4. klasse, 5. klasse

Fag/læreplan:

Skolefag: Natur/teknologi, Skolefag: Historie

Månerder:

Januar, Februar, December


Varighed:

3½ time

Mål:

At eleverne:
- forstår sammenhængen mellem magnetisme og et kompas.
- ved hvordan et kompas virker og kan anvende det.
- har kendskab til jordens magnetfelt og til magnetiske kræfter.
- har kendskab til Rude Skov-områdets lokalhistorie

Drejebog:

På Naturskolen gennemgås grundlæggende teori om magnetisme, geomagnetisme og et kompas´ opbygning. Eleverne inddeles i mindre grupper og skal gennem forsøgsopstillinger og opgaveløsning beskrive materialer og fænomener, der har med magnetisme og kompas at gøre.

Udenfor ved Naturskolens store kompasrose laver vi praktiske øvelser med kompasset, og eleverne løser en gåde vha. kompas og nogle poster i skoven. Vi fortæller historier fra Det magnetiske Observatorium i Rude Skov - lokalhistorie der samtidig er "verdenshistorie".

Opgaver for lærere og pædagoger:

Inddele eleverne i 4-5 grupper - og siden bistå grupperne i arbejdet.

Mere om aktiviteten:

Forberedelse: Gennemgang af verdenshjørnerne, solopgang og -nedgang m.m. vil være givtigt for turen.
Ideer til undervisningsforløb: besøg museer, planetariet, eksperimentariet mv. Gå evt. på lokalhistorisk arkiv og lær mere om historien i Rude Skov.



Booking
Klik her for at læse mere om hvordan du booker aktiviteten
 
Bemærk
Turen gennemføres kun fra Rude Skov Naturskole
 
Genveje
Baggrundsviden om magnetisme: Rummet.dk
Besøg DMI's hjemmeside og find bl.a. fakta-sider om jordens magnetfelt.
 
Husk
Påklædning efter vejret. En del af forløbet foregår udendørs i skoven.
 

Naturskolerne.dk       Tlf. 45 80 59 26       mail@naturskolerne.dk