Udskriv
Nyheder


 
 
Nedenstående ses sidste nyt fra Naturskolerne.
28. august 2019
Naturen holder åbent hus i Raadvad d. 8. september kl 11-14
På Naturens Dag, søndag d. 8. september kl 11-14, slår Naturskolen i Raadvad dørene op for at fejre Naturens Dag samt Naturskolens 30 års jubilæum. Vi byder store som små ud i det grønne for at mærke naturen med krop og sanser gennem spændende aktiviteter.

Kom og test vores sansebane, hvor forældre og bedsteforældre støtter deres børn gennem en sansemæssig udfordring, eller måske det bliver børnene, der støtter de voksne?
Du kan desuden prøve kræfter med nogle af de læringsaktiviteter børn i skole og dagtilbud laver med naturvejlederne på naturskolen. Lær mere om skovens dyr, kom helt tæt på en edderkop, dyk ned i mikroskopiens verden, og test dine evner som vildmand, og se om du kan tænde et bål med kun én tændstik.

Så tag en madkurv under armen, og kom ud og besøg os i det grønne. Naturvejlederne glæder sig til at se jer!



 

 
 
 
Naturskolerne.dk       Tlf. 45 80 59 26       mail@naturskolerne.dk       Raadvad 50, 2800 Lyngby