Udskriv
Nyheder


 
 
Nedenstående ses sidste nyt fra Naturskolerne.
23. marts 2012
Åbent hus på Naturskolen i Rude Skov og i Grevemosehus 22. april
Børnefamilier inviteres til Åbent hus på Rude Skov Naturskole og i Grevemosehus
søndag den 22. april fra kl. 11 til 15.

Naturvejlederne tager denne dag udgangspunkt i nogle af de mange aktiviteter, som dagligt finder sted med børn fra daginstitutioner og skoler.

På Rude Skov Naturskole kan børn og voksne sammen
• Være med til at bage fladbrød over bål, og til brødet lave pesto af skovens vilde urter samt hjemmelavet smør.
• Prøve et natur-opgave løb i skoven om skovens dyr, og finde ud af hvilke frugter fra skovens træer, dyrene spiser. Løbet er velegnet for børn fra 5 år.
• Gå med naturvejlederen til en af skovens damme, hvor vi ser på det barske og nådesløse liv, der leves under den rolige overflade. Naturvejlederen går med fiskenet og udstyr til dammen kl. 11.00 – kl. 12. og kl.13
• Lære om affaldsnedbrydning i naturen og deltage i den store ”Nedbrydningskonkurrence”

På det gamle skovløbersted Grevemosehus kan børn og voksne sammen
• Få en snak med Grevemosehus venner og se dem arbejde i hus og have.
• Lave en krybskyttefløjte.
• Se livet i bistaderne, høre hvad bierne snakker sammen om, og hvad de laver i løbet af dagen. Det sker kl. 11.00 – kl. 12.00 og kl. 13.00

Find vej ved hjælp af Findvej-boksen på www.rudeskovnaturskole.dk




 

 
 
 
Naturskolerne.dk       Tlf. 45 80 59 26       mail@naturskolerne.dk       Raadvad 50, 2800 Lyngby