Udskriv
Nyheder


 
 
Nedenstående ses sidste nyt fra Naturskolerne.
3. juni 2013
HUSK tilmelding til Ildsjæletur om Botanik 13.juni
Torsdag d. 13. juni inviterer vi til vores anden ”Ildsjæletur”, hvor eftermiddagens tema bliver botanik. Inspiration, hygge og faglig opfriskning er nøgleordene i vores ”Ildsjæle-arrangementer” som afholdes af Naturskolerne for vores daglige brugere.

Henning Adsersen ("Adser") som er botaniker og lektor ved Kbh. Universitet vil gå med os på tur i naturen omkring Raadvad og gøre os lidt klogere på urter, træer og plantesamfundene i området. Det vil give os faglig inspiration til, hvordan lokalområdet kan bruges til undervisning og formidling om planter og natur i nærmiljøet. Måske bliver der også tid til en lille sang, eller en anekdote fra Adser’s mange rejser til Galapagos – hvem ved?

Vi opfordrer alle vores lærerkollegaer og ”Ildsjæle” på skolerne til at afsætte en eftermiddag sammen med os i Raadvad i naturfagenes og særligt planternes tegn. Du behøver ikke at have nogle særlige forudsætninger for at deltage - vi har lupperne og kaffen klar, hvis du kommer kl 13.30. Der er afgang fra Naturskolen kl 14. Alle er velkomne – bare husk tilmelding :-)
Tid og sted: Naturskolen i Raadvad, torsdag d. 13. juni kl. 14–17.
Tilmelding: mail@naturskolerne.dk





 

 
 
 
Naturskolerne.dk       Tlf. 45 80 59 26       mail@naturskolerne.dk       Raadvad 50, 2800 Lyngby