Udskriv
Nyheder


 
 
Nedenstående ses sidste nyt fra Naturskolerne.
5. april 2014
Skovens Dag d. 4. maj 2014 i Frederikslund Skov
Rudersdal Kommunes Natur, Park og Miljøafdeling og Naturskolerne byder velkommen i Frederikslund skov søndag d. 4. maj kl 11-15 på Skovens Dag.

Denne dag handler om at formidle hvad skovdrift betyder for skovens udseende, naturen, miljøet og skovgæsterne. I Rudersdal Kommunes Natur, Park og Miljøafdeling arbejdes der for tiden på at udfærdige en skovstrategi for forvaltningen af de kommunale skove i de kommende år.

I den forbindelse inviterer de sammen med Naturskolerne til et arrangement i Frederikslund Skov, hvor skoven kan opleves i såvel voksen- som børnehøjde. Arrangementet løber fra 11-15 og du kan se mere om mødested og parkeringsforhold på dette kort.

Til arrangementet kan du:
- høre om arbejdet med skovstrategien og de værdier, der fokuseres på i de kommunale skove (Frederikslund Skov, Furesøparkskoven (Næsseskoven), Eskemose Skov, Egebæk Skov, Piil Skov m.fl.). Du får også mulighed for at komme med kommentarer og input til strategien.
- komme med på rundvisning i skoven med en af kommunens driftsledere, der giver konkrete eksempler på arbejdet med at forvalte skoven og fortæller om kommunens prioriteringer i skoven
- prøve et GPS-løb om skovens træer (for børn)
- indsamle og blive klogere på skovens smådyr (for børn)
- lave pandebrød over bål og smage rådyrkølle
- drikke en kop kaffe/the/saft mens du får en sludder med en af kommunens eller naturskolens medarbejdere





 

 
 
 
Naturskolerne.dk       Tlf. 45 80 59 26       mail@naturskolerne.dk       Raadvad 50, 2800 Lyngby