Udskriv
Nyheder


 
 
Nedenstående ses sidste nyt fra Naturskolerne.
25. april 2016
Skovens Dag 1. maj kl 11-16 ved Skodsborg Station
Skovens dag i Jægersborg hegn – udgangspunkt ved Skodsborg Station – kystbanestationen nord for Klampenborg station

Naturskolerne, Naturstyrelsen og andre aktører, slår dørene op til et festligt arrangement for børn og voksne i Jægersborg hegn. Startstedet bliver på skovsiden af den gamle smukke Skodsborg station. Skoven vil være fyldt med sjove aktiviteter og glade oplevelser, som kan både smages og føles.

- Kom højt op i et bøgetræ med hjælp fra en professionel klatreinstruktør og nyd udsigten over Øresund
-Smugkig ind i UNECO verdensarv på en skovtur med historiker Anders Kring Mortensen, der fortæller om Nordsjællands parforcejagtlandskab på en skovtur kl.13-14
- Oplev dyrehavemaler Jeppe Eisner i arbejde og prøv selv at svinge en pensel
- Gå på GEOCATHING jagt med GPS omkring Bøllemosen
- Køb kaffe og kage i Hjuldampernes skovcafe ved Skodsborg Station
- Lån en cykel og prøv en cykelbane for de mindste, på stationspladsen
- Find de første haletudser i Bøllemosen med Naturskolerne i Rude Skov og Raadvad
- Smag på foråret på Tørvehussletten, når vi laver pesto af urter og bager pandebrød, medens skovmusikanten Anders Brandt spiller akustisk guitar fra kl. 11-14
- Mød sumpheksen Susanne Holck, som laver eventyr for børn ved Bøllemosen
- Rudersdal Kommune fremviser grejbank af friluftsudstyr, som er til udlån
- ”Stik Palles øje ud” og andre gamle idrætslege i Stationsforstanderens Have



 

 
 
 
Naturskolerne.dk       Tlf. 45 80 59 26       mail@naturskolerne.dk       Raadvad 50, 2800 Lyngby