 |
|
| Nyt fra Naturskolerne maj 2010 - om bookning og nye tilbud |
|
|
|
Nu er det nu! Så er det tid at tænke på hvordan naturskolens almindelige tilbud kan indgå i undervisningen i næste skoleår. Vi modtager sevfølgelig også stadig ønsker om skovuger, naturfagsuger mv., men så skal I skynde jer, så vi kan få dem i kalenderen før alle enkeltdagene lander. Uge 39 er i år forbeholdt naturvidenskabsfestivallen med temaet Mennesker og maskiner. Aktiviteterne i denne uge bliver for de ældste klasser og udbydes senere.
. .
Link til dette nyhedsbrev på skolernes intranet! Hvis I på skolerne vil lave et direkte link til dette nyhedsbrev på vores hjemmeside – hvor der ikke er nogen problemer med formater og andet som kan optræde når nyhedsbrevet lander i forskellige mailboxes så link til http://www.naturskolerne.dk/sw8901.asp. Vi vil være meget glade hvis dette nyhedsbrev kommer ud til så mange lærere på skolerne i bookingperioden frem til 4.6 via intra, fagteams osv.
. .
Hvor og hvornår? For alle skoleaktiviteter gælder at der kan bookes fra den 17. maj og frem til søndag den 6. juni i det vi kalder 1. runde, hvor alle får svar inden sommerferien. Book via formularen der ligger her. Du kan naturligvis også bestille senere, men vær så opmærksom på, at mange muligheder kan være ”udsolgt” – særlig månederne maj – september, samt ture knyttet til kortere perioder, ligesom antallet af naturvejlederdage som "din" kommune har mulighed for at få på naturskolen, kan være overskredet.
. .
Nye spændende tilbud til det nye skoleår Biodiversitet (for hhv. 5.-6. og 7.-10- klasse). 2010 er internationalt biodiversitetsår. Hvad er biodiversitet og hvordan måles den? Hvordan er biodiversitet fordelt i Dyrehaven og på kloden og hvorfor skal børn såvel som voksne bekymre sig om emnet? For 5.-6. se mere her. For 7.-10. se mere her.
Naturbilleder – fotografens fotosyntese! (valgfag 8.-9- klasse mv.) Fotografiet spiller en overordentlig vigtig rolle for faglig dokumentation og formidling af naturens mange facetter. Kom ud af skolegården og få skærpet dine sanser med kameraet i hånden – til glæde for dig selv og os andre. Se mere her.
Skovøkologi (8. - 9. klasse) Kom med forstkandidaten i Rude Skov og se på skovøkologi og vær med til at diskutere naturkvalitet. Turen var på programmet sidste år, men vi vil gerne slå et ekstra slag for den. Se mere her.
Adventurerace i Rude Skov - vælg fokus: Natur og/eller Istidslandskab (5.-6. klasse) Rude Skov er mangfoldig og det på mange måder. Eleverne kommer på GPS-løb i skoven i grupper og får faglige udfordringer på hhv. bemandende og ubemandede poster. Helst 2-3 klasser ad gangen. Nærmere turbeskrivelse på vej.
Hvorfor laver de nye søer i Rude Skov? (7. - 10. klasse). Kom på en cykelrundtur i Rude Skov og se på skovdistriktets indsats for at bevare den biologiske mangfoldighed og gøre skoven til et endnu mere spændende sted at være. Passer i et emne om naturpleje, naturgenopretning og natursyn. På turen kigger vi også på udviklingen i plante- og dyreliv i nye søer. Turen kan vare fra 2 til 4 timer alt efter klassens ønsker og tid. Nærmere turbeskrivelse på vej.
Hvordan klarer dyr og planter vinteren? (2.-4. klasse). Med udgangspunkt i en introduktion til dyr og planters behov, samt forskellige dyregrupper, går vi på jagt i skoven for at finde planter, dyr og dyrespor for senere at diskutere deres strategier for at overleve en vinter i den danske skov. Både Raadvad og Rude Skov. Nærmere turbeskrivelse på vej.
Få et spændende naturfagligt oplæg ude på eller ved skolen! Det er ikke altid I behøver komme til os på naturskolerne. Dels laver vi som altid gerne, hvor det er muligt og formålstjentligt, aktiviteter nær jeres skole, dels kommer vi gerne ud med oplæg, der kan kickstarte et forløb, eller sætte en debat i gang (primært for udskolingen samt evt de ældste mellemtrinselever). Eksempler kan være: Hvad er bæredygtighed? Hvordan arbejder en forsker? Hvordan foregår moderne skovbrug? Hvad er natursyn? Hvorfor er biodiversitet vigtigt? Mail til os på: mail@naturskolerne.dk
Der er også ændringer i enkelte af de "gamle ture, få et over blik over både disse, og alle de nye tilbud her.
. ..jpg)
Nye tværfaglige muligheder i Grevemosehus Fra i år er det muligt at booke aktiviteter i naturskolernes nye historiske naturværksted Grevemosehus – en skovløberbolig anno 1900. Huset ligger som nabo til Rude skov naturskole og indbyder med sine historiske rammer til tværfaglige forløb, hvor fagene natur/teknik, historie, dansk, sløjd, håndarbejde og hjemkundskab kombineres på forskellig vis.
De beskrevne forløb for skoler henvender sig til primært til 0. - 6.klassetrin, og tager udgangspunkt i emner som årstidernes betydning for dagliglivet før i tiden, fra jord til bord/fødevarernes oprindelse, anvendelse af naturens materialer (værkstedsarbejde med fx pil, uld, træ eller langhalm), leg og legetøj omkring år 1900, jul i gamle dage, skovarbejderliv omkring år 1900 mm. Historisk indlevelse og praktiske ”hands-on” aktiviteter indgår som en vigtig medspiller i formidlingen - og et enkelt forløb foregår som et egentligt rollespil. Se aktiviteterne beskrevet her.
Vi hører meget gerne fra jer, hvis I har andre ideer til, hvordan stedet kan bruges i forbindelse med undervisningen og Fælles Mål i fagene. Kontakt til projektkoordinator Anne Mette Abildtrup Hansen anha@rudersdal.dk eller tlf. 45 82 28 56.
. . Her er Klaus - og et af hans billeder!
Ny medarbejder på naturskolerne! Klaus Peter Brodersen er ansat som naturvejleder ved Naturskolerne fra 1. juli. Klaus er uddannet biolog og har tidligere undervist og formidlet i gymnasium, på universitetet og som konsulent. Klaus har bedrevet en del biologisk forskning, primært i ferskvandsbiologi, palæoøkologi og arktiske søer. Klaus deltog også i Galathea 3 ekspeditionens forskning på Azorerne. Klaus’ store hobbyer er glæden ved naturen, naturfotografi og sportsfiskeri. Det kommer vi nok til at mærke på Naturskolerne. Klaus vil primært være at finde på Naturskolen i Raadvad - eller måske nærmere i naturen omkring!
. .
Husk alle de gode gamle tilbud! I må jo endelig også huske alle de andre tilbud, som findes på hjemmesiden, fx Natur og klima eller Fuglelyd for de ældste elever (se billeder). Find alle muligheder for udskolingen her, alle muligheder for mellemtrinnet her, alle muligheder for indskolingen her. Mulighederne i Grevemosehus ligger dog for sig her, mulighederne for frilufstliv særskilt her. Husk også vores tilbud om hjælp til udeskole, se her. Hvis du vil have et overblik for Rude skov Naturskole, findes det her, for Raadvad Naturskole her. Havbiologi i Taarbæk (til alle klassetrin) ligger under Raadvadturene, men du finder direkte link her.
. .
Vi glæder os til at se jer til gode og læringsmættede oplevelser i vores herlige lokale naturområder - og vi glæder os til det som altid udbytterige didaktiske samarbejde med rigtig mange lærere og pædagoger. God sommer fra os alle på Naturskolerne i Rude skov og Raadvad!
|
|
|
 |