Udskriv
 

H. C. Andersens verden

Der var engang en mand ved navn Hans Christian Andersen. Han elskede at fortælle historier for børn og voksne. Historierne handlede om dyr, planter og hverdagsting som alle på den tid kendte til: fyrtøj, tinsoldater, toppe og træsko.
Men hvordan bliver en tinsoldat egentlig til? Og hvordan virker et fyrtøj?

Gennem praktiske aktiviteter, fordybelse i enkelte eventyr og historisk indlevelse får eleverne et indblik i den tid H.C Andersen levede i og derigennem en bedre forståelse for de miljøer og elementer som optræder i eventyrene.
Om aktiviteten

Sted:

Grevemosehus

Målgruppe:

2. klasse, 3. klasse, 4. klasse

Fag/læreplan:

Skolefag: Dansk
J
F
M
A
M
J
J
A
S
O
N
D


Varighed:

3 - 4 timer

Mål:

Eleven kan fortælle om forskelle og ligheder mellem den tid HC Andersen levede i og den tid de selv lever i.
Eleven kan fremstille en tinfigur og slå gnister med et fyrtøj.
Eleven har kendskab til mindst 3 af HC Andersens eventyr

Drejebog:

Den historisk indrettede skovløberbolig Grevemosehus danner i dette forløb rammen om en rejse tilbage til HC Andersens tid og ind i hans eventyr-univers.

Forløbet indledes med at eleverne møder Konen med æggene og vi taler om forskelle mellem vores hverdag og den tid hun og HC Andersen levede i. Derefter opdeles eleverne i grupper og roterer mellem 3-4 forskellige værksteder, hver med aktiviteter, der relaterer sig til HC Andersens eventyr. F.eks. vil eleverne på et værksted om ”Fyrtøjet” kunne møde heksen ved det hule træ, finde kister med hunde på og slå gnister med et fyrtøj osv.

Opgaver for lærere og pædagoger:

Læs ovennævnte (og gerne flere) eventyr af HC Andersen på forhånd, så eleverne kender handlingen og elementerne i dem før de kommer.



 
Booking
Du kan booke læringsaktiviteten her hvis du er fra en folkeskole i Rudersdal, Lyngby eller Gentofte Kommuner. Er du fra en anden målgruppe, skal du sende os en mail.
 
Husk
Husk tøj efter vejret da aktiviteterne primært foregår udendørs.

Mad og drikke til en dag i skoven.
 

 
 
 
Naturskolerne.dk       Tlf. 45 80 59 26       mail@naturskolerne.dk       Raadvad 50, 2800 Lyngby