Udskriv
 

Æblemost og æblemad

Æbler hører sensommeren og efteråret til… eller gør de? I supermarkederne kan man jo få æbler året rundt!
Kom ud i Grevemosehus og hør om hvorfor man i gamle dage kun fik friske æbler om efteråret - og prøv at presse saft af friske æbler... UMH!
Om aktiviteten

Sted:

Grevemosehus

Målgruppe:

Dagtilbud 4 år, Dagtilbud 5 år

Fag/læreplan:

Dagtilbud: Sociale kompetencer, Dagtilbud: Krop og bevægelse, Dagtilbud: Naturen og naturfænomener
J
F
M
A
M
J
J
A
S
O
N
D

Varighed:

ca. 3 timer fra kl. 9 eller 10.

Drejebog:

Med udgangspunkt i en lille fortælling om skovløberbørnene Karl Edvard og Erika, som boede i Grevemosehus for 100 år siden, hører vi om, hvordan man i gamle dage kun kendte til at spise friske æbler et par måneder om året. Vi hører også om, hvordan det var almindeligt at ”gemme” æblerne ved f.eks. at tørre dem – og om, hvor fantastisk æblesaft har været for børn, der ellers kun kendte til at drikke mælk og vand.

Derefter finder vi æblepressen frem og presser jeres medbragte æbler til saft. Før æblerne kan komme i pressen, skal de vaskes og skæres i mindre stykker – og så skal der drejes på kværnen.
Hvis der er tid og æbler nok, skærer vi også æbleringe som I kan få med hjem til tørring i børnehaven - eller vi laver en portion æblegrød over brændekomfurets ild. Til slut smager vi på det hele, og I får resten af saften med hjem.

Opgaver for lærere og pædagoger:

Husk at sørge for at I har æbler med - mindst 2-3 store bæreposer fulde og gerne flere hvis I vil have saft med hjem - og (rene) tomme flasker med til den overskydende saft.



 
Booking
Send en mail til grevemosehus@naturskolerne.dk
 
Bemærk
Antal: max. 15 børn
 
Husk
At medbringe æbler samt nogle tomme flasker til eventuelt overskydende saft
 

 
 
 
Naturskolerne.dk       Tlf. 45 80 59 26       mail@naturskolerne.dk       Raadvad 50, 2800 Lyngby