Udskriv
 

Snegle

Sneglene er nemme at finde og fange. Der er mange forskellige, og de er sjove at studere. På denne aktivitet bruger vi sneglene som modelorganismer for mange biologiske og økologiske aspekter.
Om aktiviteten

Sted:

Raadvad Naturskole

Målgruppe:

3. klasse, 4. klasse
J
F
M
A
M
J
J
A
S
O
N
D


Varighed:

4 timer

Mål:

Efter turen kan eleverne
- planlægge indsamling og registrering af snegle i den nære natur ved brug af simpelt udstyr.
- sortere og klassificere de indsamlede snegle, samt identificere de mest almindelige arter.
- undersøge sneglenes tilpasninger til naturen og fortælle om nogle af sneglenes særlige egenskaber; tvekønnede, raspetunge, slimspor, etc.

Drejebog:

Vi indleder med en introduktion til sneglenes forunderlige liv og evolution. Sammen med eleverne planlægger vi, hvordan vi nænsomt og effektivt kan genkende, indsamle og tælle sneglene i skoven. Vi registrerer og sammenligner snegle-diversiteten i udvalgte skovtyper. Nogle enkelte snegle tages med til naturskolen, hvor vi studerer og beskriver sneglene ved hjælp af lup. Vi laver nogle nænsomme eksperimenter og beregner bl.a. sneglefart og hvor mange gange sin egen vægt en snegl kan trække. Sneglenes rolle i økosystemet behandles, og vi diskuterer også problemer og etik omkring de invasive Iberiske skovsnegle.

Mere om aktiviteten:

Hjemmefra: Diskuter hvad skovens organismer behøver for at kunne overleve. Forsøg evt. at nedtone ordet ”ulækker” før besøget.



 
Booking
Klik her for at læse mere om hvordan du booker. Husk at vælge lokalitet når du booker!
 
Lokalitet
Turen udbydes både i Raadvad og i Rude Skov
 

 
 
 
Naturskolerne.dk       Tlf. 45 80 59 26       mail@naturskolerne.dk       Raadvad 50, 2800 Lyngby