Aktivitet

mobile-menu

Smådyrenes vilde forvandling

Sommerfuglen er en af naturens smukkeste skabninger. I det sene forår og sommeren igennem ser vi sommerfuglene flagre, og hvis vi ved hvilke planter, vi skal kigge efter, kan vi være heldige at finde sommerfuglenes larver og pupper. I denne læringsaktivitet har vi en legende tilgang til sommerfuglens forvandling fra æg til voksen sommerfugl. Undervejs lærer vi nogle af de almindelige danske sommerfugle at kende og får en begyndende forståelse for hvorfor så mange danske sommerfugle er truede.

Mål med aktiviteten

Eleverne kan fortælle om sommerfuglenes livscyklus og sætte det i relation til årstiderne og andre små dyrs livscyklus.
Eleverne kan navngive nogle af de mest  almindelige danske sommerfugle.

Bemærk

At 0. klasse helst skal have været på Første besøg inden de kommer på andre aktiviteter.

Praktisk

Tidsrum: 09:15 - 12:00

Sted: Raadvad Naturskole, Rude Skov Naturskole

Klassetrin: 0. klasse, 1. klasse

Antal elever: 8 - 30

Fag: Natur/teknologi