2022.11.23 - Dyrene i vinterskoven - erfaringsbaseret læring
Hvilke dyr finder vi i vinterskoven? Hvor bor dyrene? Hvad spiser dyrene? Hvilke spor efterlader dyrene sig? Hvordan overlever dyrene vinteren? Hvorfor er det så svært at finde de små krible krabledyr i vintermånederne? Spørgsmålene kan være mange. Kom ud i Rude skov og bliv klogere på hvordan dyrene har tilpasset sig til og overlever den kolde årstid, og få masser af inspiration og viden med hjem, så I er klar til at arbejde med projektet sammen med børnene – ude som inde.
Tid: 23/11 2022 kl. 9 - 15
Sted: Rude Skov Naturskole
Målgruppe
Pædagoger, der arbejder med de store børnehavebørn samt lærere og pædagoger i SFO samt 0. og 1. klasse, som ønsker at arbejde projektorienteret og erfaringsbaseret med dyrene i vinterskoven.
Kompetencemål
At deltagerne kan gennemføre et projektforløb om dyrene i vinterskoven, der understøtter børnenes nysgerrighed og undren med udgangspunkt i erfaringsbaseret læring.
Pris / Tilmeld
Kurset oprettes ved mindst 8 tilmeldte og max 20. I tilfælde af at kurset ikke oprettes på grund af for få tilmeldinger, eller der ikke er plads på kurset, vil du få besked herom pr. mail.
For dagtilbudspersonale i Rudersdal kommune
Kurset er gratis. Tilmelding via kursuskataloget.
For dagtilbudspersonale i de kommuner vi har aftale med
Kurset er gratis. Send en mail til din naturvejleder på dagtilbud.
For personale på folkeskoler i Rudersdal og Lyngby
Tilmelding via kursuskataloget. Kommunen betaler kursushonoraret.
For personale fra folkeskoler i Gentofte og andre
Kursushonorar: 480 kr. pr. person.
Send en mail til mail@naturskolerne.dk. Tilmelding er bindende. Oplys venligst EAN nummer og skole/institution ved tilmelding.
Bemærk
Vi kommer til at være både ude og inde, så husk tøj og sko efter vejret.
Praktisk
Tidsrum: 09:00 - 15:00
Lokalitet: Rude Skov Naturskole
Antal deltagere: 8 - 20