Aktivitet

mobile-menu

De seje nedbrydere

Snegle, regnorme, bænkebiddere og tusindben er nogle af de smådyr, der er nemme at finde i skoven, på legepladsen og i haver/parker. De fleste børn kender til dem og mange er gode til at finde dem, så hvorfor ikke udnytte muligheden for at lære (mere) om, hvad de er for nogle små dyr?

 

Kom ud i Rude skov og vær med til at udforske nedbrydernes verden!

  • Hvem er de og hvor bor de?
  • Hvad lever de af?
  • Og hvorfor kalder vi dem egentlig nedbrydere?

Vi skal:

  • Indfange, observere og beundre de små nedbrydere, som vi finder
  • Synge sange om dyrene
  • Lege os ind i dyrenes verden
  • Lave fælder eller små forsøg som I kan tage med hjem til videre arbejde med emnet

Mål med aktiviteten

  • at børnene efter forløbet har et øget kendskab til nogle af de nedbrydere som findes overalt i naturen
  • at børnene efter forløbet ved hvad nedbryderne spiser og hvor de lever
  • at børnene ved hvad hvilken funktion nedbryderne har

Praktisk

Tidsrum: 10:00 - 13:00

Sted:

Kommune(r): Frederiksberg

Alderstrin: Børnehave - store gruppe, Børnehave - mellem gruppe

Antal børn: 8 - 20