2023.08.23 - Biller – erfaringsbaseret læring
Mange børn er fascinerede af biller og synes ofte, at de er seje. De er relativt nemme at finde i forskellige naturtyper, og mange af dem har en størrelse, som gør, at de er til at få øje på. Et forløb om biller som organismer er derfor oplagt at beskæftige sig med i natur/teknologi i indskolingen og som en del af læreplanstemaet natur, udeliv og science i dagtilbud.
Der findes mange forskellige slags biller i den danske natur: Møgbiller, ådselsbiller, løbebiller, rovbiller, snudebiller osv. På kurset dykker vi ned i forskelle og ligheder mellem de mange forskellige biller (levested, fødevalg, livscyklus mm.) og arbejder ud fra en erfaringsbaseret tilgang, hvor både sprog, sanser og kroppen bliver inddraget.
Mødested: Rude Skov Naturskole, Biskop Svanes Vej 50, 3460 Birkerød
Tidspunkt: onsdag d. 23. aug. 2023, kl. 9.00 – 15.00.
Målgruppe
Lærere og pædagoger der underviser i natur/teknologi 0. - 3. klasse samt pædagoger, der arbejder med de store børnehavebørn.
Kompetencemål
Efter kurset kan du
- kende nogle af de mest almindelige biller i Danmark og kender deres foretrukne levesteder, føde, livscyklus og fjender
- tilrettelægge et erfaringsbaseret forløb om biller med udgangspunkt i de konkrete aktiviteter, som du har prøvet på naturskolerne samt viden om biller og erfaringsbaseret læring
Pris / Tilmeld
Kurset oprettes ved mindst 8 tilmeldte og max 20. I tilfælde af at kurset ikke oprettes på grund af for få tilmeldinger, eller der ikke er plads på kurset, vil du få besked herom pr. mail. Tilmelding er bindende.
For dagtilbudspersonale i Rudersdal kommune
Kurset er gratis. Tilmelding via kursuskataloget.
For dagtilbudspersonale i de øvrige kommuner vi har aftale med
Kurset er gratis. Send en mail til din naturvejleder på dagtilbud.
For personale på folkeskoler i Rudersdal og Lyngby-Taarbæk
Tilmelding via kursuskataloget. Kommunen betaler kursushonoraret.
For personale fra folkeskoler i Gentofte og andre
Kursushonorar: 480 kr. pr. person.
Send en mail til mail@naturskolerne.dk. Oplys venligst EAN nummer og skole/institution ved tilmelding.
Bemærk
Vi kommer til at være både ude og inde, så husk tøj og sko efter vejret.
Praktisk
Tidsrum: 09:00 - 15:00
Lokalitet: Rude Skov Naturskole
Antal deltagere: 8 - 20