Aktivitet

mobile-menu

Ask og Liv - Jagt i jægerstenalderen

I jægerstenalderen levede menneskene af det, de kunne jage og samle. Det krævede mange færdigheder at være en god jæger. Det var vigtigt at jægeren kendte dyrenes adfærd og biologi for at kunne finde og nærme sig byttet uden at blive opdaget. Jagtredskaberne var simple, og jægerne måtte derfor snige sig tæt ind på byttet for at kunne nedlægge det.

Med udgangspunkt i historien om Ask og Liv Del 2 skal vi træne vores fysiske færdigheder som jægere. Først skal vi ud og finde de rette materialer til vores jagtredskaber (spyd eller pile til jagt med bue og pil). Vi sidder sammen og tilpasser vores grene til spyd/pile med flinteknive. Når alle er klar med deres jagtredskaber skal vi på jagt. Her sætter vi virkelig gang i tilegnelse af viden om rådyrets sanser, der overføres til egen kropslig bevægelse og adfærd i naturen, så vi kan snige os ind på byttet (et rådyr attrap) uden at det opdager os.

Herefter bliver forløbet mere legende med bygning af bålsted, ildtænding, hulebyg, dekorering af jagtredskaber alt efter hvad der optager børnene.

Mål med aktiviteten

  • Indlevelse og leg i Ask og Liv universet
  • Nysgerrighed på egen kropslig bevægelse og adfærd i naturen
  • Indgå i sociale fællesskaber

Før og efter besøget

Før forløbet er det oplagt at læse Del 2 af fortællingen Ask og Liv flytter ud i naturen. Desuden kan i snakke om:

  • Hvad skulle en jægerstenalderjæger være god til for at kunne jage?
  • Hvad skulle en jægerstenalderjæger vide om dyrene for at kunne finde og snige sig ind på byttet?
  • Hvilke bevægelser og sanser havde en jægerstenalderjæger særligt brug for?

Efter forløbet kunne i fx lave tegnekul på bål og tegne Hulemalerier af jeres bedrifter som jægere. Aktiviteterne er beskrevet i web appen.

Bemærk

Booking: Skriv en mail til Pil på pil@rudersdal.dk

Praktisk

Tidsrum: 09:30 - 12:00

Sted: Rude Skov Naturskole, I lokal natur

Kommune(r): Rudersdal

Alderstrin: Børnehave - store gruppe

Antal børn: 0 - 12