Ask og Liv Jagten på ilden
Jægerstenalderfolket kunne med simple redskaber af flint og pyrit eller marcasit slå gnister og tænde ild. De havde bål ved deres boplads, og ilden var vigtig for dem. Bålet blev både brugt som varmekilde, til tilberedning af mad og som beskyttelse mod de vilde dyr omkring dem.
I skoven møder i Pil der går og synger ”På vildspor”. Sammen rejser vi 7000 år tilbage i tiden til dengang man levede af det man kunne samle og jage. Historiefortællingen om Ask og Liv lægger op til jagten på ilden. Hvordan skaber vi varme og laver glød/gnist? Vi skal prøve at se hvordan vi laver gnister med forskellige materialer. Derefter synger vi Ask og Livs jagtrim, for nu skal vi på jagt efter optændingsmaterialer og lege og eksperimentere med optænding, hvilke materialer kan fænge ild med vores gløder/gnister? Måske vi får ægte ild og kan tilberede te i en stenalderkop af ler på bålet.
Mål med aktiviteten
Dette forløb er med til at understøtte den begyndende fortælling og børnenes indlevelse i historien. Aktiviteten stimulerer børnenes nysgerrighed, lyst til at eksperimentere og evne til at samarbejde.
- Indlevelse og leg i Ask og Liv universet
- Naturnysgerrighed og ekperimenteren
- Indgå i sociale fællesskaber
Før og efter besøget
Før forløbet er det oplagt at læse Del 1 af fortællingen Ask og Liv flytter ud i naturen. Desuden kan i snakke om:
- Hvordan kunne jægerstenalderfolket tænde ild?
- Hvad brugte jægerstenalderfolket ilden til?
- Hvad kunne ilden beskytte jægerstenalderfolket imod?
Efter forløbet kan I lave nogle af de aktiviteter som involvere bål, hvor børnene nu kan være med til optændingen og at holde ilden ved lige. Fx lave lerperler og brænde i en kagedåse i bålet, lav tegnekul og tegn stenaldermalerier eller lave stenaldermad. Alle aktiviteterne er beskrevet i web appen.
Bemærk
For booking skriv en mail til Pil på pil@rudersdal.dk
Praktisk
Tidsrum: 09:30 - 12:00
Sted: I lokal natur
Kommune(r): RudersdalAlderstrin: Børnehave - store gruppe
Antal børn: 0 - 16


