2027.01.11 Mikroskopi i undervisningen
Mikrobiologi spiller en væsentlig rolle i moderne og fremtidig biologisk forskning. Målet er, at eleverne kan undersøge mikroorganismer ud fra biologisk materiale fra forskellige miljøer, har viden om mikroorganismers opbygning, kan forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering ved hjælp af modeller, og eleverne skal kunne koble biologiske processer til anvendelser inden for bioteknologi. For at opfylde disse læringsmål i den praksisnære undervisning, er mikroskopet et vigtigt redskab.
Tid: Mandag d. 11. januar, 2027. kl 12:00 – 16:00
Sted: Naturskolen i Raadvad, Raadvad 50, 2800 Kgs. Lyngby
Målgruppe
Undervisere i natur/teknologi og naturfagene
Kompetencemål
Når du har været på dette korte kursus kan du:
- Anvende et mikroskop og en stereolup
- Klargøre præparater til mikroskopering
- Indsamle og forberede mikrobiologisk materiale til mikroskopering
- Tilrettelægge naturfagsundervisning hvor der indgår mikroskopering
Pris / Tilmeld
Kurset oprettes ved mindst 8 tilmeldte og max 20. I tilfælde af at kurset ikke oprettes på grund af for få tilmeldinger, eller der ikke er plads på kurset, vil du få besked herom pr. mail.
For personale på folkeskoler i Rudersdal og Lyngby
Tilmelding via kursuskataloget. Kommunen betaler kursushonoraret.
For personale fra folkeskoler i Gentofte og andre
Kursushonorar: 380 kr. pr. person.
Send en mail til mail@naturskolerne.dk. Tilmelding er bindende. Oplys venligst EAN nummer og skole/institution ved tilmelding.
Praktisk
Tidsrum: 12:00 - 16:00
Lokalitet: Raadvad Naturskole
Antal deltagere: 8 - 20


