Aktivitet

mobile-menu

Leg og legetøj fra dengang oldefar var barn

Lerkugler, kludedukker og hjemmelavede træsværd var noget af det legetøj, børn kendte til omkring år 1910. Det var dengang, legetøjsbutikker ikke fandtes, og hvor legetøj var hjemmelavet, med mindre man kom fra en rig familie. Gennem fortælling, indlevelse og leg får eleverne et kendskab til forskelle og ligheder mellem deres egen hverdag og den hverdag børnene i Grevemosehus kendte til i 1910. Vi går på opdagelse inde og ude - ser på lokum, vandpumpe og slagbænk - og prøver legetøj fra dengang (stylter, tøndebånd, ringspil mv.). Pigerne får forklæder på, og drengene kasketter, så de er klar til at leve sig ind i, hvordan det var at være barn for ca. 100 år siden.

Mål med aktiviteten

  • Eleven kan nævne eksempler på hvad børn legede med for ca. 100 år siden.
  • Eleven kan sammenligne deres egen hverdag med den hverdag, mange børn kendte til for 100 år siden.
  • Eleven kan nævne eksempler på hvad børn hjalp til med i hjemmet efter skole.
  • Eleven kan fremstille et stykke hjemmelavet legetøj af "forhåndenværende" materialer.

Praktisk

Tidsrum: 09:15 - 12:15

Sted: Grevemosehus

Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse

Antal elever: 8 - 30

Fag: Historie, Dansk